Quantcast
Channel: Birgit – Boligsiden – Bolignyheder
Viewing all 182 articles
Browse latest View live

Laveste antal nyudbudte boliger i fire år

$
0
0

Amager, Kanal, København, Udsigt, Panorama, Lejligheder, Byen (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)Nye tal fra boligsiden.dk viser, at antallet af boliger, der blev sat til salg i løbet af 2012 er historisk lavt – og det gælder for både villaer, ejerlejligheder og fritidshuse.

Antallet af boliger, der blev sat til salg hos ejendomsmæglerne i 2012, er 4 pct. lavere end i 2009, og faldet er endnu større, når man sammenligner med 2010 og 2011.

”Ejendomsmæglerne fik i fjor 13 pct. færre nye boliger til salg end i 2011. Det var især i første halvår af 2012, at mæglerne sukkede efter nye varer på hylderne. Ser man alene på de første seks måneder af året, faldt nyudbuddet af villaer og fritidshuse med 22 pct., mens der blev sat 27 pct. færre ejerlejligheder til salg hos mæglerne,” fastslår Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Langt færre ejerlejligheder til salg

Siden 2011, hvor boligejerne var mærket af det dårlige boligsalg og et tårnhøjt antal af boliger til salg, er det samlede udbuddet af boliger faldet markant – for eksempel er der nu 30 pct. færre ejerlejligheder til salg end for halvandet år siden.

”De faldende priser resulterede i, at flere boligsælgere har ventet med at sætte deres bolig til salg. Det præger tallene i de første seks måneder af 2012. I takt med at prisfaldet er stoppet på ejerlejligheder og villaerne, har flere boligejere sat deres bolig til salg,” siger Birgit Daetz.

Nyudbuddet af boliger i årets sidste seks måneder blev mere normalt,  hvilket tyder på at optimismen så småt er vendt tilbage i løbet af 2012 – om end det stadig var lidt lavere end tidligere år. Dermed ender boligudbuddet på det laveste niveau i de fire år, der er ført statistik på området.

”Udbuddet af boliger var højt for et års tid siden, men flere handler og færre nyudbudte boliger sikrer en bedre balance og en stabil prisudvikling – som vi har set igennem 2012 – måske endda stigende priser i de kommende måneder,” vurderer Birgit Daetz.


Boligsidens Markedsindeks: Ejerlejligheder blev 7 pct. dyrere i 2012

$
0
0

Efter et sløjt 2011 med markante prisfald på ejerlejligheder, blev det forgangne år anderledes positivt. Der kom igen gang i aktiviteten på markedet. For ejerlejlighederne resulterede det i pæne prisstigninger, kortere salgstider og mindre prisnedslag. Det viser Boligsidens Markedsindeks, der bygger på salgsdata for december måned, og som også indeholder årsudviklingen.

”Alene i december, som normalt er en lidt træg måned på boligmarkedet, steg salgspriserne på ejerlejligheder med 2 pct. I ti ud af tolv måneder i 2012 steg priserne på ejerlejligheder, og den samlede årsstigning på ejerlejlighedspriserne ligger på 7 pct. Det er den højeste stigning på et år siden 2009,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Kortere salgstider, lavere prisnedslag

Og her stopper de gode nyheder ikke. For køberne viste sig hurtigere til at slå til på lejlighedshandlen i det år, der netop er gået. I december 2012 tog det i gennemsnit 149 dage eller under fem måneder at handle en ejerlejlighed – dette er den hurtigste salgstid i december måned siden 2009.

Det blev i højere grad sælgers marked for ejerlejligheder, og det afspejler sig også i prisnedslaget, der faldt med knap 30 pct. i december 2012 målt i forhold til året tidligere. Mens køber i december 2011 gennemsnitligt set fik godt og vel 1.000 kroner i nedslag pr. kvadratmeter, når købet skulle forhandles endeligt på plads, faldt nedslaget til godt 700 kroner i 2012.

”Alt i alt var der fin fremgang på ejerlejlighedsmarkedet i 2012. Det skyldes blandt andet et markant faldende udbud af lejligheder – der er i dag under 7.000 ejerlejligheder eller 30 pct. færre ejerlejligheder til salg end for 12 måneder siden. Nu slår køberne så til på de gode tilbud hos ejendomsmæglerne, og det ses i prisudviklingen og de faldende salgstider,” siger Birgit Daetz.

Se alle tallene for ejerlejligheder, huse og fritidshuse samt for din region og kommune på Boligsidens Markedsindeks december 2012.

Hent PDF med tallene for december her.

Fakta fra Boligsidens Markedsindeks:

  • Prisen på ejerlejligheder steg 7,2% det seneste år. Det er den største stigning fra december til december siden 2009
  • Salgstid på ejerlejlighederne var i gennemsnit 149 dage – kortest i Region Hovedstaden (131 dage) og længst i Region Sjælland (217 dage)
  • Nedslaget på ejerlejligheder lå gennemsnitlig på 714 kr. pr. m2. Det er knap 30% lavere end for 12 måneder siden.
  • Udbuddet af ejerlejligheder er lavt – kun 6.710 boliger eller knap 30% lavere ned for et år siden.
  • Prisen på villa / rækkehuse har ligget særdeles stabilt det seneste år og er med 11.056 kr. kun 0,5% lavere end for et år siden.
  • Fritidshuse kostede i gennemsnit 13.903 kr. pr. m2 svarende til 1,7% lavere end for et år siden.

 

Stor geografisk spredning i husprisernes udvikling i 2012

$
0
0

Ifoelge boligsiden.dk var der stor geografisk spredning i husprisernes udvikling i 2012 (Foto: Ingelise Juul - Boligsiden.dk)

Efter et hårdt 2011 fik det hjemlige boligmarked det bedre i løbet af 2012. Der blev solgt flere boliger – herunder flere villaer og rækkehuse – og priserne steg flere steder i landet. Men der var også mange kommuner, hvor hussælgerne måtte se passivt til, mens priserne fortsatte faldet fra 2011. Det viser den nye udgave af Boligsidens Markedsindeks, der bygger på salgsdata for december måned, og som også indeholder årsudviklingen.

Læs også: Boligsidens Markedsindeks: Ejerlejligheder blev 7 pct. dyrere i 2012

Årlig prisændring på villaer (dec. 11-dec. 12)

”Salgspriserne på villaer og rækkehuse steg med mere end 5 pct. i 16 af landets 98 kommuner. Og det er langt fra kun i kommunerne i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Også i Vordingborg og i otte kommuner i det vestlige Danmark, der nærmest danner en lodret perlerække af kommuner fra Jammerbugt og Vesthimmerland i Nordjylland ned gennem Viborg og Silkeborg og videre helt ned til Fredericia og Middelfart, steg priserne med mere end 5 pct.”, fastslår Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Prisfald på 29 pct. i Lolland

Bagsiden af medaljen er, at salgspriserne faldt med over 10 pct. i hver femte kommune. Værst gik det ud over hussælgerne i Lolland, hvor salgspriserne faldt med 29 pct., mens nabokommunen Guldborgsund følger lige efter med prisfald på 23 pct.

”Samlet set må vi desværre konstatere, at der i Jylland og på Fyn er en overvægt af kommuner, hvor salgspriserne på villaer og rækkehuse er faldet i løbet af det forgangne år. Derimod er billedet det modsatte på Sjælland; her er priserne steget i de fleste kommuner”, siger Birgit Daetz.

Behersket optimisme

”Det giver næring til håbet om, at hovedstadsområdet er dynamoen. Lejlighedsmarkedet har udviklet sig i en positiv retning, og vi forventer, at det langsomt trækker resten af landet i gang, idet udviklingen herfra traditionelt breder sig som ringe i vandet. Jeg kan dog godt være bekymret for, om dette sker, hvis ikke der kommer mere gang i beskæftigelsen rundt om i provinsbyerne. Så det er med en vis portion forsigtighed, at jeg spår en lille fremgang på boligmarkedet i 2013,og udviklingen vil nok komme som små dryp over landet”, slutter Birgit Daetz.

Så store er Danmarks største ejerlejligheder

$
0
0

Forleden blev Danmarkshistoriens hidtil dyreste ejerlejlighed solgt. Salgsprisen holdes hemmelig, men udbudsprisen var på 23 mio. kr. Og den astronomiske pris til trods var lejligheden over de københavnske tage ikke den største, der har været udbudt herhjemme. Langt fra. De 211 kvadratmeter, som herligheden var på, overgås nemlig af en lang række andre ejerlejligheder.

I toppen af listen over de største ejerlejligheder, der er udbudt til salg på boligsiden.dk den 10. januar 2013, finder man flere jyske boliger. Vi tager de ti største en for en:

10. I Nørregade får man ud over 333 kvm i et af Københavns ældste kvarterer også privat tagterrasse på 100 kvm – det er mere udendørs plads, end de fleste københavnere råder over inden døre.

http://www.boligsiden.dk/salg/777218324

8. I København K finder vi på en delt ottendeplads to ejerlejligheder i Bredgade 29. Begge er liebhaverlejligheder med udsigt over Sankt Annæ. Se dem herunder.

http://www.boligsiden.dk/salg/587579193

http://www.boligsiden.dk/salg/343891705

7. Vil du bo centralt i Randers, får du 337 kvm fordelt på to lejligheder, der snildt kan slås sammen til én. Her er nyrenoveret, fredet facade: ”Ejendommen er ideel for den, som kan lide detaljer fra opførselstiden med franske døre, gamle massive trægulve, mange spændende rum”, skriver mægleren.

http://www.boligsiden.dk/salg/240165831

6. Hvis du gerne vil være nabo til Tivoli og Københavns Havn, er en lejlighed på 355 kvm på H.C. Andersens Boulevard måske noget? Mægleren frister med disse ord: ” Når aftenen falder på over København, kan man sidde ved penthouselejlighedens stråleformede glasparti og betragte farveskalaen over byens profil glide fra kobberrødt til violet. Senere gløder Tivolis fyrværkeri meget tæt på.”

http://www.boligsiden.dk/salg/332856952

5. Skal der være udsigt over de københavnske søer, byder Øster Søgade på 355 kvm medmasser af herskabelige detaljer så som ”parketgulve med mønstre, franske døre ⁄ dobbelte fløjdøre, høje vinduespartier, stuk og paneler, lys i lofterne – her er alt, hvad man forventer i en ejendom bygget med pomt og pragt i 1875”.

http://www.boligsiden.dk/salg/674416456

4. Stadig i Hovedstaden – i Dronningens Tværgade i indre by, hvor man finder denne lejlighed på 378 kvm. Nyistandsat og med mega terrasse samt garage med elport.

http://www.boligsiden.dk/salg/293038890

3. Så bevæger vi os væk fra København. I Horsens finder vi en stor lejlighed centralt beliggende og med tilhørende erhvervslokaler.

http://www.boligsiden.dk/salg/331769075

2. Hjørring får den hæderfulde andenplads med en ejerlejlighed på 404 kvm. ”Smukt og præsentabelt tager bygningerne og omgivelserne sig ud, når du kommer ind på den tidligere købmandsgårds stenpikkede gårdsplads. Her er miljø, sjæl og charme i en sådan grad, at du for en stund føler dig hensat til den gamle by i Århus”, skriver mægleren i præsentationen om boligen på Nørre Torv. Det lyder godt nok idyllisk.

Se selv her:

http://www.boligsiden.dk/salg/199261958

1. Øverst er en 414 kvm stor ejerlejlighed i Puggaardsgade i Ribe. Det er den gamle Stiftamtmandsbolig i byens hjerte, ved siden af Katedralskolen – ren liebhaveridyl i en af landets fineste domkirkebyer.

Se boligen her:

http://www.boligsiden.dk/salg/372094412

Klimavenlige huse udgør en større del af udbuddet hos mæglerne

$
0
0

Ståtag, Natur, Sommerhus, Villa, Landejendom, Sommer (Foto: Carina Jensen - Boligsiden.dk)Udbuddet af enfamiliehuse blev lidt mere klimavenligt i løbet af 2012. Mens udbuddet af villaer og rækkehuse med energimærkerne i kategorierne B til G faldt over en bred kam, er der i dag 58 pct. flere huse udbudt i den fineste energiklasse, A. Tallene fremgår af en opgørelse fra boligsiden.dk.

Udbuddet af villaer og rækkehuse er som helhed faldet med 12 pct.

Huse fra 60- og 70erne sælger godt

”Under krisen er boligkøbernes fokus blevet rettet mod det helt almindelige parcelhus, hvoraf langt de fleste blev opført i 60erne og 70erne. Det er huse med knap så god energitilstand, men det til trods sælger de rigtig godt. Det påvirker udbuddet af dem”, forklarer Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

”Når boligkøberne foretrækker disse huse, trods deres mindre gode energitilstand, skyldes det to ting: priserne er overkommelige; og de har ofte en god beliggenhed i forhold til skole og institutioner. Nogle vælger at stå for energirenoveringen af huset – hvis ikke nu så på det lidt længere sigt.”

Færre huse sættes til salg

En anden del af forklaringen ligger i antallet af nyoprettede boliger hos ejendomsmæglerne. For det samlede fald i boligudbuddet igennem 2012 kan ikke alene forklares med et større salg af traditionelle parcelhuse. Langt fra.

”Der bliver ganske vist solgt flere huse – de foreløbige salgstal viser, at hussalget i 2012 steg med 8 pct. sammenlignet med året forinden – men en nok så væsentlig forklaring er, at der bliver sat færre huse til salg”, fastslår Birgit Daetz.

70 pct. flere huse med energimærke A til salg

Sammenligner man 2012 med året inden, viser Boligsidens tal, at nyudbuddet af villaer og rækkehuse med energimærke A steg med 70 pct.

Også i denne sammenhæng halter husene i samtlige de øvrige energiklasser efter. Her faldt nyudbuddet i alle kategorier – og med helt op til 20 pct. for huse med energimærke F og G.

”Når vi ser flere A-mærkede huse fylde op i udbudstallene, er der blandt andet tale om nybyggede huse – eksempelvis som led i hele projekter. Og hvis man ser på de nyoprettede sager, er der en tendens til, at der kommer flere huse med gode energimærker til salg”, siger Birgit Daetz og slutter:

Energivenlige huse vil i fremtiden fylde mere

”Det er de senere års øgede energikrav til byggeriet, der langsomt begynder at kunne ses i udbudstallene. På sigt vil husene få bedre og bedre energitilstand – det tager lang tid, men det kommer – og det kommer vi til at se i de boliger, der udbydes til salg.”

Den offentlige vurdering rammer forbi i de fleste kommuner

$
0
0

Hus / Villa (Foto: Emil Boje - Boligsiden.dk)Det er ikke alle husejere, der er lige begejstrede for den offentlige vurdering, når den en gang årligt dumper ind ad brevsprækken. Mange synes, den er skudt forbi, og nu viser tal fra boligsiden.dk, at der kan være noget om snakken.

Ifølge boligsiden.dk er det nemlig kun 14 pct. af alle hushandler, hvor sælger får en pris hjem, som ligger inden for 5 pct. under eller 5 pct. over myndighedernes vurdering.

”Langt de fleste hushandler sker til priser, som ligger et stykke fra ejendomsvurderingen. I hver 8. kommune, svarende til 12 af landets kommuner, ligger handelsprisen på 80 pct. eller mindre af den offentlige vurdering”, siger Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz.

Det går især hårdt ud over hussælgerne i Lolland, Morsø, Læsø og Kalundborg kommuner, hvor salgspriserne ligger omkring en tredjedel under den offentlige vurdering.

Stort misforhold i Skive

Det største misforhold mellem vurdering og markedspris finder man i Skive. I den vestjyske kommune handles villaer og rækkehuse i gennemsnit til priser, der ligger 230 pct. over vurderingen, som det offentlige har fastsat.

33 pct. handles til under 80 % af vurderingen

På landsplan handles hver tredje villa eller rækkehus til en pris under 80 pct. af vurderingen. I den anden ende af skalaen gennemføres hver 5. hushandel til en salgspris, som ligger 20 pct. over vurderingen.

”Det er som regel parametre som beliggenhed, for eksempel i forhold til infrastruktur, udsigt og måske arkitektur, som påvirker prisen i den ene eller anden retning. Det er tit ting, som vurderingen ikke kan tage højde for, og det afspejler sig i prisen”, siger Birgit Daetz.

Nemmere at finde en andelsbolig end en ejerlejlighed

$
0
0

Ørestad - Græs - nybyggeri - vand - å - arkitektur (Foto David Buchmann - boligsiden.dk)Antallet af andelsboliger til salg på landsplan, som handles gennem en ejendomsmægler, har ligget på omkring 5.200 gennem hele 2012. Derimod er udbuddet af ejerlejligheder faldet dramatisk det seneste år – med 30 pct. og endnu mere i København og Region Hovedstaden. I København er der nu flere andelsboliger end ejerlejligheder til salg, og hvis udviklingen fortsætter, går der ikke længe, før andelsboligerne vil dominere over ejerlejlighederne i hele kongeriget, fremgår det af udbudstal fra boligsiden.dk.

”At der nu er flere andelsboliger end ejerlejligheder i København skyldes, at udbuddet af ejerlejligheder blev halveret i løbet af 2012, så der i dag blot er 1.200 til salg. Derimod ligger udbuddet af andelsboliger på samme niveau som for et år siden – omkring 1.750,” fortæller Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Markedet kan tippe også i Nordjylland og Sjælland

Udviklingen går i samme retning i resten af landet, men hurtigst i Region Hovedstaden, hvor der nu er 40 pct. færre ejerlejligheder til salg sammenlignet med samme tidspunkt i fjor og kun godt 200 flere ejerlejligheder end andelsboliger hos regionens ejendomsmæglere.

”Udviklingen går i samme retning i de øvrige regioner – om end der er knap så meget fart på. Men i for eksempel Region Nordjylland og Sjælland skal der ikke ret meget til, før andelsboligerne – efter enfamiliehusene – bliver den næststørste vare på hylderne hos mæglerne,” fastslår Birgit Daetz.

Hver 5. ejerlejlighed koster under 5.000 kroner om måneden

$
0
0

København, Udsigt, Panorama, Lejligheder, Byen (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)Det virker måske ikke lige sådan, men vi er efterhånden halvvejs gennem vinteren. Og med forårets komme bliver det atter sæson for forældrekøb af ejerlejligheder. Udvalget af de billigste lejligheder er måske ikke det største længere – det samelde udbud af ejerlejligheder er faldet med 30 pct. på ét år – men hver 5. ejerlejlighed på Boligsiden.dk koster under 5.000 kroner i månedlige nettoudgifter til finansiering.

”Ejendomsmæglerne i studiebyerne går en travl tid i møde; når foråret kommer, stiger interessen for forældrekøb. Med den udvikling, vi har set på markedet for ejerlejligheder det seneste års tid, vil det overraske, hvis ikke der bliver rift om ejerlejlighederne i studiebyerne”, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Stort fald i udbuddet

Hun begrunder sine forventninger med, at udbuddet af ejerlejligheder til salg faldt med 30 pct. gennem 2012. Samtidig steg salget, og den positive udvikling ventes at fortsætte.

”Udbuddet er faldet, men man skal næppe regne med, at interessen blandt køberne er blevet mindre. Snarere tværtimod”, siger hun.

Få en flot 3V for 5.000 kr.

Alligevel er der godt 1.300 ejerlejligheder til salg, som ligger i den prisbillige ende. Og det er ikke kun håndværkertilbud i landkommunerne. I byer som Kolding og Randers er det slet ikke umuligt at få en flot 3 værelses ejerlejlighed på 80 til 90 kvadratmeter.

“Det bliver dog noget sværere at finde så store lejligheder i de større studiebyer. I København er der for tiden godt 40 ejerlejligheder til under 5.000 kroner. De færreste af disse er over 50 kvadratmeter”, slutter Birgit Daetz.

 


Sommerhus ved søer: Både de billigste og dyreste ligger i Jylland

$
0
0

Villa, Sø, Natur, Solnedgang (Foto: Mette Hesser - Boligsiden.dk)Der er åbenbart et eller andet med jyske sommerhuse og søer. I hvert fald er hele syv af de billigste sommerhuse ved en dansk sø, der er udbudt på boligsiden.dk, jyske. Billedet er nøjagtig det samme, hvis man kun kigger på de dyrest udbudte sommerhuse med dunhammer, siv og gråænder i baghaven.

Er det ultimative krav, at der skal være en sø inden for maksimum 100 meter fra sommerhusgrunden, er det nok smartest at tage en rundtur i Jylland og kigge udvalget nærmere efter.

Billigst i Haderslev

Det billigste sø-sommerhus ligger ved Sønderballe Strand i Haderslev. Her har man groft sagt Genner Bugt i forhaven og søen i baghaven, så der er både fersk- og saltvand inden for rækkevidde. Huset er udbudt til 1,15 mio. kr. og er endda sat 300.000 kr. ned i pris, siden køber satte det til salg. Det er næsten 4 år siden.

Derudover er der et hus i Skørping, to huse i Skanderborg og tre i Sunds på listen over de billigste sommerhuse ved de danske søer.

Alle ti huse på listen kan fås for under 3 mio. kr.

Så skal man slippe noget mere for de dyreste huse med søudsigt. Her topper to sjællandske huse – i Slangerup og Birkerød– listen med priser på henholdsvis 7,6 og 7,2 mio. kr.

Søen ligger 15 meter fra terrassen

Alene de fire ligger i Silkeborg – det dyreste er et hus for enden af Rytterholtsvej med udsigt direkte til Borre Sø kun 15 meter fra terrassen og havegrillen, der bare venter på aborre eller ørred, som du selv trækker op af vandet. Men som udgangspunkt bliver det en dyr fisk, for kontantprisen lyder på 7 mio. kr.

I listen herunder kan du se de dyreste og billigste sommerhuse ved Danmarks søer.

Se de 10 dyreste sommerhuse under 100 meter fra en sø:

NrvejHus nrPost nrByPrisAfstand til søLink til boligsiden
1Bøgevang243550Slangerupkr. 7.600.000,0058www.boligsiden.dk/salg/438455636
2Soldraget833460Birkerødkr. 7.200.000,0079www.boligsiden.dk/salg/813620868
3Rytterholtsvej348600Silkeborgkr. 7.000.000,0015www.boligsiden.dk/salg/212366928
4Vesterlundvej2458600Silkeborgkr. 6.500.000,0077www.boligsiden.dk/salg/121314968
5Multebærvej558600Silkeborgkr. 6.495.000,0059www.boligsiden.dk/salg/544742036
6Sølyst Alle497451Sundskr. 6.100.000,0057www.boligsiden.dk/salg/764375129
7Pramvejen203480Fredensborgkr. 5.700.000,0034www.boligsiden.dk/salg/608039954
8Søvej448680Rykr. 4.800.000,0040www.boligsiden.dk/salg/991287820
9Møgeløvej78600Silkeborgkr. 4.000.000,0016www.boligsiden.dk/salg/848978370
10Mossøbrå308660Skanderborgkr. 3.998.000,0044www.boligsiden.dk/salg/660566556

Se de 10 billigste sommerhuse under 100 meter fra en sø: 

NrvejHus nrPost nrByPrisAfstand til søLink til boligsiden
1Sønderballe Strand36100Haderslevkr. 1.195.000,0092www.boligsiden.dk/salg/151862663
2Vædebrovej388660Skanderborgkr. 1.195.000,0076www.boligsiden.dk/salg/823049779
3Vestre Søvej4A4100Ringstedkr. 1.495.000,0056www.boligsiden.dk/salg/471414570
4Skovvej73550Slangerupkr. 2.250.000,0087www.boligsiden.dk/salg/480178313
5Madum Søvej509520Skørpingkr. 2.495.000,0076www.boligsiden.dk/salg/696870136
6Nordringen367451Sundskr. 2.600.000,0051www.boligsiden.dk/salg/713425429
7Vædebrovej13A8660Skanderborgkr. 2.699.000,0073www.boligsiden.dk/salg/873276700
8Nordringen387451Sundskr. 2.750.000,0052www.boligsiden.dk/salg/916775690
9Vestre Søvej587451Sundskr. 2.850.000,0061www.boligsiden.dk/salg/386074885
10Klintevej83200Helsingekr. 2.950.000,0059www.boligsiden.dk/salg/745710329

 

Salgstider er faldet mest i yderområderne

$
0
0

Mark, Natur, Energimærke, Vindmøller, Strøm, Klima, Milljø, Miljøvenlig, Sol, Himmel, Landet (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)Vi har efterhånden vænnet os til, at København, Aarhus og Nordsjælland løber med de store, positive overskrifter, når det drejer sig om boligmarkedet. Men i denne omgang er det kommunerne i Vestjylland og Vestsjælland, der tager rampelyset.

Tal fra Boligsidens Markedsindeks viser nemlig, at salgstiderne for villaer og rækkehuse i 2012 faldt mest i en række kommuner, som traditionelt har været blandt de hårdest ramte på boligmarkedet.

Salgstider faldt med 31 % i Odsherred

”I Odsherred, Varde og Thisted faldt salgstiderne dramatisk i det forgangne år. Alle steder omkring 30 pct. med Odsherred i førertrøjen – her er faldet på 31 pct.  Thisted havde i begyndelsen af sidste år landets længste salgstider med i gennemsnit 341 dage, mens salgstiden var tre dage kortere i Odsherred. Begge steder omkring 11 måneder. I dag svarer salgstiden i de to kommuner til cirka 7 måneder”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Lemvig er nu den kommune, hvor det med de 12 måneder, tager længst tid at få solgt sit hus. Det er en fordobling i forhold til ved indgangen til 2012.

Tilbage på listen over kommunerne med den største årlige reduktion i salgstiden finder man også kommuner som Odder, Halsnæs, Ikast-Brande og Bornholm. Her er salgstiderne i dag mellem 11 og 20 pct. kortere end på samme tidspunkt sidste år.

Vidner om fremgang

”Det er godt nyt til disse kommuner, der har lidt meget under de senere års boligmarkedskrise. Flere faktorer spiller ind, men faldende salgstider er et signal om, at der er fremgang på markedet”, siger Birgit Daetz.

Se salgstiden i din kommune her: 

KommuneSalgstid
Albertslund112
Allerød122
Assens304
Ballerup163
Billund262
Bornholm226
Brøndby140
Brønderslev243
Dragør245
Egedal177
Esbjerg191
Fanø-
Favrskov147
Faxe297
Fredensborg183
Fredericia185
Frederiksberg125
Frederikshavn266
Frederikssund202
Furesø170
Faaborg-Midtfyn240
Gentofte174
Gladsaxe153
Glostrup129
Greve146
Gribskov232
Guldborgsund367
Haderslev274
Halsnæs146
Hedensted267
Helsingør163
Herlev218
Herning212
Hillerød208
Hjørring222
Holbæk294
Holstebro270
Horsens233
Hvidovre176
Høje-Taastrup127
Hørsholm149
Ikast-Brande174
Ishøj217
Jammerbugt253
Kalundborg303
Kerteminde246
Kolding208
København141
Køge197
Langeland279
Lejre187
Lemvig370
Lolland289
Lyngby-Taarbæk142
Læsø-
Mariagerfjord260
Middelfart228
Morsø238
Norddjurs234
Nordfyns250
Nyborg267
Næstved253
Odder215
Odense196
Odsherred233
Randers207
Rebild292
Ringkøbing-Skjern299
Ringsted267
Roskilde201
Rudersdal169
Rødovre172
Samsø-
Silkeborg230
Skanderborg186
Skive276
Slagelse262
Solrød173
Sorø219
Stevns217
Struer279
Svendborg241
Syddjurs270
Sønderborg217
Thisted243
Tønder262
Tårnby142
Vallensbæk128
Varde194
Vejen275
Vejle247
Vesthimmerland221
Viborg191
Vordingborg301
Ærø-
Aabenraa249
Aalborg171
Aarhus171

Sommerhus i Hornbæk koster det samme som 142 andre sommerhuse

$
0
0

Hvert fjerde sommerhus er solgt paa to maaneder (Boligsiden.dk)Sælgeren af et sommerhus i Hornbæk – landets dyreste til salg – har tilsyneladende ikke til sinds at gå på kompromis med prisen – huset koster nemlig det samme, som da det først blev sat til salg for langt over to år siden.

Sidst boligsiden.dk sammenlignede det dyreste hus med, hvor mange af de billigste man kan få for de 39.950.000 kr., huset i Hornbæk koster, gik der 139 billige huse på luksusejendommen i Nordsjælland. Nu er antallet steget til 142.

Ser man yderligere et år tilbage – til sommeren 2011 – fik man kun 120 billige fritidshuse for prisen af herligheden i Hornbæk.

Så meget får du i regionerne

Vælger man de billigste sommerhuse, er der endda næsten 225.000 kr. i overskud. Men mønstret går langt fra igen ude i regionerne.

I Region Nordjylland koster det dyreste fritidshus – det ligger på Flagbakkevej i Skagen – 15 mio. kr. Her får man i regionen 49 billige for den pris.

I Regions Sjælland skal man af med knap 9 mio. kr. for regionens dyreste hus, mens der er 38 billige at få for det beløb.

Region Midtjylland byder på også på et hus til knap 9 mio. kr. – eller 24 af de billigste for pengene.

13 mio. kr. er prisen for Region Sydjyllands dyreste hus – det samme som de 30 billigste tilsammen koster. Og så er der næsten ½ mio. kr. i overskud.

Lad os runde af, hvor vi startede; i Hornbæk, som hører til hovedstadsregionen. I stedet for luksushuset til knap 40 mio. kr. kan man få 86 billige fritidshuse i regionen.

Se her hvor mange billige sommerhuse du kan købe i din kommune:

Bo 100 meter fra havet for under en halv million

$
0
0

Strand, Vand, Hav, Sand, Sommer, Forår (Foto: Dorthe Haurum - Boligsiden.dk)Normalt forbinder man huse med havudsigt som nogle af de dyreste køb på boligmarkedet. Men den danske kystlinje er lang, og derfor findes der faktisk områder, hvor du kan finde huse ved havet helt ned til knap 200.000 kr. Det er særligt huse på de danske øer, som er billige trods deres eftertragtede placering ved vandet.

”Huse ved havet har altid været eftertragtede, men det er altså muligt for mange købere at være med. Det viser vores liste over de 10 billigste huse ved havet i hvert fald. De fleste af husene ligger på en af de danske øer, men det gør dem nu ikke mindre attraktive, da mange af dem faktisk er indflytningsklar,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk. Hun påpeger, at man faktisk kan gøre nogle historiske fund blandt de 10 billigste huse ved havet:

”Landets billigste enfamiliehus ved havet tjente indtil for 137 år siden som hospital for de fattige. Huset, som ligger i det gamle, idylliske Nakskov, er nu til salg – og det til en pris, som er landets laveste, når man ser på de huse, som ligger inden for 100 meter til havet. Udbudsprisen er blot 195.000 kr.,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det gamle sygehus har kun 83 meter til havet. I samme gade finder man sågar også landets næst billigste hus inden for 100 meter til havet. Det er for tiden udbudt til salg ved havet, og her er der kun 36 meter ned til havnen, og det er til en pris på 225.000 kr.

Indflytningsklar trods bundpris

De 10 billigste huse ved havet koster lige omkring en halv million kr. eller mindre. Med en enkelt undtagelse ligger alle 10 huse på de danske øer. Lolland dominerer med fire boliger, mens Bornholm og Ærø er repræsenteret med to huse. Det sidste ligger i Assens på Fyn.

Du kan se de 10 billigste huse, kontantprisen og deres beliggenhed i forhold til havet her:

Fakta: De ti billigste boliger ved havet

Boligernes beliggenhed i forhold til hav og kontantpris fra Boligsiden.dk:

NummerAdresseUdbudsprisAfstand i meter til havLink til Boligsiden.dk
1Bibrostræde 14, 4900 Nakskovkr. 195.00083http://www.boligsiden.dk/salg/120069921
2Bibrostræde 28, 4900 Nakskovkr. 225.00036http://www.boligsiden.dk/salg/615867748
3Kapelvej 11, 3700 Rønnekr. 395.00064http://www.boligsiden.dk/salg/599800464
4Rævegade 15, 4943 Torrig Lkr. 395.00077http://www.boligsiden.dk/salg/623387864
5Strandvejen 15, 7700 Thistedkr. 465.00041http://www.boligsiden.dk/salg/956085681
6Smedegade 19, 5970 Ærøskøbingkr. 475.00099http://www.boligsiden.dk/salg/474540899
7Tolderensstræde 12, 4900 Nakskovkr. 495.00081http://www.boligsiden.dk/salg/525320668
8Saltoftevej 7, 5610 Assenskr. 499.00098http://www.boligsiden.dk/salg/851332337
9Sdr. Strandvej 106, 3770 Allingekr. 550.00086http://www.boligsiden.dk/salg/887514990
10Havnegade 2, 5960 Marstalkr. 550.00058http://www.boligsiden.dk/salg/537136649

 

Prisnedslaget faldt med 17% i 2012

$
0
0

Natur, Sommerhus, Hede, Sommer, Villa, (Foto: Christina Kristensen - Boligsiden.dk)På et år er det gennemsnitlige prisnedslag på hushandlen faldet med 150 kroner pr. kvadratmeter. Det svarer til, at huskøberne i runde tal nu får slået 20-25.000 kroner mindre af udbudsprisen på et almindeligt parcelhus i forhold til for et år siden.

Tallene fremgår af Boligsidens Markedsindeks, der bygger på salgsdata for december måned og udviklingen i løbet af 2012. Ifølge Boligsiden skal årsagen til det faldende nedslag findes i sælgernes prissætning, når villaen eller rækkehuset skal sættes til salg.

Lavere udbudspris giver mindre nedslag

”Boligsælgerne er generelt set blevet bedre til at sætte en realistisk pris, allerede når boligen sættes til salg hos ejendomsmægleren. Efter fem år med krise på boligmarkedet har det bundfældet sig, at tiderne med de høje boligpriser er forbi. Det afspejler sig i priser, der er mere i øjenhøjde med købernes forventninger. Derfor falder prisnedslaget også”, forklarer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

I gennemsnit er prisnedslaget faldet med knap 17 pct. i løbet af 2012, og man får i dag 737 kroner i nedslag pr. kvadratmeter. Så der er fortsat en pæn portion penge at hente for køber, når han sætter sig til forhandlingsbordet med sælger.

Spar 100.000 kr. på hushandlen

Prisnedslaget svarer til godt 100.000 kroner på det gennemsnitlige parcelhus. Men kigger man på de enkelte regioner, kan der være endnu mere at hente for huskøberne.

I Region Hovedstaden er prisnedslaget på over 1.000 kroner pr. kvadratmeter – det er landets højeste, og det til trods for, at boligsiden.dk her registrerer det største årlige fald i prisnedslaget; det er i dag næsten 25 pct. lavere end på samme tidspunkt i fjor.

”Udviklingen er vigtig for boligmarkedet. Når prisnedslaget falder, afspejler udbudsprisen hos ejendomsmægleren i højere grad den endelige pris. Dermed bliver køberne opfattelse af den endelige pris også mere realistisk. Alt i alt bliver det nemmere at få afsluttet bolighandlen”, slutter Birgit Daetz.

Så meget får køberne af villaer og rækkehuse i prisnedslag

KommuneNedslag i krNedslag i %
Albertslundkr. 3842%
Allerødkr. 7434%
Assenskr. 78311%
Ballerupkr. 8705%
Billundkr. 4066%
Bornholmkr. 5148%
Brøndbykr. 1.1127%
Brønderslevkr. 65710%
Dragørkr. 1.1355%
Egedalkr. 8155%
Esbjergkr. 3743%
Fanø--
Favrskovkr. 4414%
Faxekr. 6909%
Fredensborgkr. 1.1376%
Fredericiakr. 6035%
Frederiksbergkr. 2.0176%
Frederikshavnkr. 6947%
Frederikssundkr. 7986%
Furesøkr. 9574%
Faaborg-Midtfynkr. 6709%
Gentoftekr. 2.0757%
Gladsaxekr. 1.3876%
Glostrupkr. 9305%
Grevekr. 8485%
Gribskovkr. 8707%
Guldborgsundkr. 77014%
Haderslevkr. 5708%
Halsnæskr. 5936%
Hedenstedkr. 6888%
Helsingørkr. 1.0536%
Herlevkr. 1.3917%
Herningkr. 4004%
Hillerødkr. 7505%
Hjørringkr. 6658%
Holbækkr. 8878%
Holstebrokr. 4975%
Horsenskr. 7477%
Hvidovrekr. 1.0736%
Høje-Taastrupkr. 7555%
Hørsholmkr. 1.0914%
Ikast-Brandekr. 4655%
Ishøjkr. 7975%
Jammerbugtkr. 6729%
Kalundborgkr. 92312%
Kertemindekr. 7757%
Koldingkr. 7487%
Københavnkr. 1.0484%
Køgekr. 9587%
Langelandkr. 67911%
Lejrekr. 5685%
Lemvigkr. 3407%
Lollandkr. 67118%
Lyngby-Taarbækkr. 1.3795%
Læsø--
Mariagerfjordkr. 6459%
Middelfartkr. 7296%
Morsøkr. 4159%
Norddjurskr. 6029%
Nordfynskr. 72310%
Nyborgkr. 76210%
Næstvedkr. 6417%
Odderkr. 6736%
Odensekr. 8376%
Odsherredkr. 90413%
Randerskr. 6356%
Rebildkr. 5186%
Ringkøbing-Skjernkr. 4557%
Ringstedkr. 5875%
Roskildekr. 9765%
Rudersdalkr. 1.6556%
Rødovrekr. 1.1986%
Samsø--
Silkeborgkr. 8626%
Skanderborgkr. 6725%
Skivekr. 5679%
Slagelsekr. 85010%
Solrødkr. 1.2827%
Sorøkr. 6276%
Stevnskr. 6576%
Struerkr. 4838%
Svendborgkr. 9579%
Syddjurskr. 5876%
Sønderborgkr. 5717%
Thistedkr. 3936%
Tønderkr. 4318%
Tårnbykr. 7984%
Vallensbækkr. 6823%
Vardekr. 4486%
Vejenkr. 4166%
Vejlekr. 6266%
Vesthimmerlandkr. 3325%
Viborgkr. 5896%
Vordingborgkr. 85612%
Ærø--
Aabenraakr. 4857%
Aalborgkr. 5454%
Aarhuskr. 8584%

Kilde: Boligsiden.dk

Se alle tallene på kommuneniveau i Boligsidens Markedsindeks.

 

 

Sommerhuse på de jyske kyster udgør halvdelen af det samlede udbud

$
0
0

Sommerhussaelgerne har saenket udbudsprisen med i alt 1,1 mia. kr. (Foto: Jesper Voetmann - Boligsiden.dk)De jyske kyster er populære blandt ferierende danskere og udenlandske turister. Hører du til blandt dem, der oven i købet ønsker at udleve drømmen om eget sommerhus ved Vesterhavet eller Kattegat, er der omkring 5.500 sommerhuse til salg langs de jyske kyster. Det svarer til halvdelen af alle sommerhuse til salg på Boligsiden.dk.

”Mens udbuddet af sommerhuse på landsplan er faldet med knap 2 pct. det seneste år, har det været stabilt i både Øst- og Vestjylland. Samtidig er udbudspriserne ikke faldet nær så meget langs de jyske kyster som i resten af landet”, fortæller Birgit Daetz.

Hun er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, der er boligportal for de danske ejendomsmæglere og derfor har annoncer for stort set alle boliger, der sættes til salg herhjemme. Deriblandt omkring 11.000 sommerhuse.

Større prisfald på landsplan end i Jylland

Hun hæfter sig ved, at udbudspriserne på sommerhuse igennem 2012 er faldet mere på landsplan, end det ses i Vest- og Østjylland. Det generelle prisfald er på 4½ pct., mens østjyske sommerhuse i dag er 3 pct. billigere end ved indgangen til 2012. I Vestjylland er prisfaldet mere marginale 1,2 pct.

”Forklaringen er, at udbudspriserne begyndte at falde i Øst- og Vestjylland på et langt tidligere tidspunkt end for landet som helhed. Omkring slutningen af 2009 og starten af det følgende år gennemgår priserne på huse ved de jyske kyster et langt større prisfald, end man ellers ser. Priserne falder også for landet som helhed, men i noget mere behersket grad”, forklarer Birgit Daetz:

Ligger nu godt under gennemsnitsprisen

”Derfor falder priserne nu knap så meget i Jylland. Men udviklingen viser, at de øst- og vestjyske sommerhuse omkring 2008 lå på nogenlunde samme prisniveau som landsgennemsnittet og i dag er faldet til et pænt stykke under gennemsnitsprisen”, slutter Birgit Daetz.

Billigst i Vestjylland

Ønsker du at købe sommerhus ved en af de jyske kyster, er det billigst i Vestjylland. Her ligger den gennemsnitlige kvadratmeterpris på godt 16.700 kroner, mens du i Østjylland skal af med cirka 500 kroner mere.

Nu er konkurrencen om forældrekøbet mindst

$
0
0

Kanal, København, Christianshavn, Solnedgang, Efterår, Båd, Skib, Vand, Havn, Lejligheder (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)Hvis du overvejer at købe en lejlighed og leje den ud til dit studerende barn, er tiden netop nu moden til et forældrekøb. Ifølge en opgørelse fra Boligsiden.dk er antallet af handler med ejerlejligheder under 70 kvadratmeter på det laveste niveau i vintermånederne.

”December til marts er normalt de måneder, hvor der handles færrest små ejerlejligheder. Mønstret gælder i store træk i alle de fire traditionelle universitetsbyer. Det betyder, at konkurrencen om at få en god ejerlejlighed til sig selv eller sit studerende barn er mindst i disse måneder”, fastslår Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Eksplosiv salgsudvikling i Odense

  • I København og Frederiksberg lå antallet af handler i august sidste år 60 pct. over salget i de to første måneder af 2012
  • I Aarhus toppede salget lidt senere – i oktober – hvor det lå dobbelt så højt som i januar, der var den sløjeste måned i året, der gik
  • I Aalborg blev der i august måned solgt 160 pct. flere ejerlejligheder under 70 kvadratmeter end i december, hvor salget nåede det laveste
  • Odense skiller sig ud. Her toppede salget i september og var 7 gange så stort som i maj, der var årets dårligste målt på antal handler med ejerlejligheder under 70 kvadratmeter

Priser følger ikke med handelsmønstret

Til gengæld er der ikke noget identisk mønster, når man kigger på prisudviklingen. Her toppede salgspriserne i såvel Aalborg som København i den netop overståede julemåned. I Aarhus var de små ejerlejligheder dyrest i februar måned, i Odense måneden efter.

”Selvfølgelig skal man kigge på prisniveauet, men det er helt sikkert en god idé at komme i markedet nu, hvis man i løbet af året skal ud og finde en lille ejerlejlighed til sit eller sine børn. Der er mindst rift om de små lejligheder nu, og konkurrencen vil kun vokse i løbet af foråret”, anbefaler Birgit Daetz.

Data er baseret på ejerlejligheder, der er mindre end 70 m2, indrapporteret som solgt af ejendomsmæglerne i det givne år og måned.  M2-prisen er beregnet på baggrund af det vægtede areal; findes dette ikke, benyttes boligarealet.

To ud af tre enfamiliehuse koster under 10.000 kroner om måneden

$
0
0

75 % af boligkoeberne kigger efter bolig til under 2½ mio. kr. (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)Køb dit eget hus og bo billigere end i en lejet lejlighed. Sådan ser virkeligheden ud for mange danskere. De kan med fordel skifte lejelejligheden ud med egen villa eller rækkehus og samtidig spare op til alderdommen i deres egen bolig.

Tal fra boligsiden.dk viser nemlig, at knap 64 pct. af alle villaer og rækkehuse, der er udbudt til salg hos ejendomsmæglerne, koster mindre end 10.000 kroner i månedlig nettoydelse. I storbyer som Aarhus og København koster en lejelejlighed snildt det samme eller mere, og så får man ofte mere plads for pengene i eget hus.

Markant flere billige huse til salg

”Andelen af villaer og rækkehuse til salg, som koster under 10.000 kroner om måneden, er steget markant de senere år. For fire år siden var det kun 40 pct. af de udbudte enfamiliehuse, der lå i det prisleje, og i dag gælder det altså for mere end seks ud af ti huse”, siger Birgit Daetz.

”Det er de faldende boligpriser i de seneste seks år samt det rekordlave renteniveau, der bevirker, at langt flere huse kan fås for en lav månedlig ydelse.”

De billige huse har haft vokseværk

Samtidig med at husene er blevet væsentligt billigere, får man i dag flere kvadratmeter for pengene. Huset til under 10.000 kroner har fået vokseværk og er i dag i gennemsnit på 171 kvadratmeter – det er knap 20 kvadratmeter mere end i starten af 2009.

”Man skal ikke ret langt ud af byer som København og Aarhus, før man kan få eget hus i den prisbillige ende. Og man kan endda sagtens få et godt hus – for eksempel et parcelhus fra 60erne eller 70erne, som er i fin stand og kun kræver almindelig vedligeholdelse og løbende modernisering alt efter temperament”, siger Birgit Daetz.

Er pladsen i lejligheden blevet for trang, er det måske en overvejelse værd at flytte en halvtimes tid ud af byen og få eget hus for ganske fornuftige penge.

Her er Danmarks dyreste landejendomme

$
0
0

Boligsalget hos EDC steg med 18 pct. i sommermaanederne (Foto: Charlotte Moenster - Boligsiden.dk)220.475.000 kroner. Så meget er den samlede udbudspris for de 10 dyreste landejendomme på Boligsiden.dk. Så får man naturligvis også noget mere end et husmandssted, et hønsehus og fire stauder i haven. Her er der tale om landlig idyl af ypperste klasse.

10. Listen runder af i Fredensborg med et fantastisk landsted med istandsat hovedhus. Her er maskinhus/værksted og stor stald og der er direkte adgang til Esrum sø med egen bådebro.

Se de lækre sager her

9. Lyst- og hesteejendommen Nordtoftdal i Birkerød ligger i naturskønne omgivelser med rigt dyreliv, hestefolde og egen sø. Du får den for 17.175.000 kroner:

Se boligen her

8. Tilbage i Kokkedal – i Karlebo ved Hørsholm – ligger en landejendom til 17,8 mio. kr. idyllisk ud til egen sø. Her er oplagt mulighed for hestehold:

Se ejendommen her

7. I det naturskønne Tisvildeleje kan man få denne historiske ejendom på godt 13 ha. Den ligger i Tibirke Bakker med bakker, der bugter sig under et tæppe af lyng, græs og fyrretræer.

Se den 17,9 mio. kr. dyre bolig her

6. Videre til en nyopført lystejendom fra 2000. her er 527 m2 hovedbygning og 350 m2 sidebygning i enestående flot arkitektur. Massive merbaugulve, Unoform- og Invitakøkken, jordvarmeanlæg og mange andre luksuriøse installationer. Pris: 17,9 mio.kr.

Se den her

5. Ved Buresø i Slangerup ligger Kildegården – en eksklusiv lystejendom med privat adgang til skov og ved Mølleåens udspring. Udsigt over et par søer – den ene en badesø med krebs.

Ejendommen er udbudt til 17,9 mio. kr.

4. I Vejle ligger denne ejendom til 24,8 mio. kr. for ”hesteelskere og luksusmennesker”. En lystejendom med skibsplankegulv i mahogni, granitblokke i pejsen og lækker pool.

Se den her

3. Listens første egentlige landbrug er en gård i Jebjerg ved Skive. Her får man 144 ha agerjord beplantet med 9,5 mio. slagsklare planter.

Se herligheden til 25 mio. kr. her

2. Mellem Hornbæk og Gilleleje kan du få en herregård – totalt renoveret og med smedejernsgitterlåger, i elegante hvide farver og med sortglaseret tag. Nabo til lækker golfbane. Pris: 30 mio. kr.

Se herregården i Nordsjælland her

1. Den dyrest udbudte landejendom er Sølyst i Kokkedal. Det er lige sagen for den, der ikke blot er glad for heste, men som dyrker de prægtige dyr på professionelt niveau; her er konkurrencestald med plads til 30 heste og egen ridebane –foruden egen sø og masser af andre lækrefaciliteter.

Se ejendommen til 35 mio. kr. her

Boligsidens Markedsindeks: Længere salgstider for villaer og rækkehuse

$
0
0

Godt energimaerke betyder kortere salgstid (Foto: Joergen Barloese - Boligsiden.dk)Januar markerede en svag start for boligmarkedet anno 2013. I løbet af årets første måned steg salgstiden for villaer og rækkehuse således med 11 dage i gennemsnit sammenlignet med januar sidste år. Tallene fremgår af Boligsidens Markedsindeks, der bygger på salgsdata for januar måned og også indeholder årsudviklingen.

”For et år siden tog det 220 dage at få solgt huset, og i dag er den gennemsnitlige salgstid steget til 231 dage. Udviklingen er den samme over hele landet, for salgstiderne er steget i alle fem regioner både den sidste måned og set over det seneste år,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det er gået hårdest ud over sælgerne i Region Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Her er salgstiderne på et år steget med 14 til 17 dage. Region Sjælland topper nu blandt de fem regioner med en gennemsnitlig salgstid på 267 dage – eller næsten 9 måneder.

I Region Hovedstaden er salgstiden dog kun én dag længere end for et år siden. I Nordjylland er stigningen på beskedne tre dage.

Huspriser faldt i januar

Samtidig med at det tager længere tid at finde en køber til huset, må hussælgere indse, at priserne falder. I januar faldt salgsprisen på villaer og rækkehuse med 0,6 procent. Det lille fald kan dog også hænge sammen med årstiden, understreger Birgit Daetz.

”Prisfaldet i januar skal ses i sammenhæng med, at kvadratmeterpriserne har svinget med op til 250 kroner, både op og ned de seneste 15 måneder. Så selv om priserne også i forhold til januar 2012 nu er godt en halv pct. lavere, er det samlede billede, at priserne holder sig på et ganske stabilt niveau,” forklarer Birgit Daetz.

Se vedhæftede kort over gennemsnitlige salgstid per kommune samt alle tallene for ejerlejligheder, huse og fritidshuse på Boligsidens Markedsindeks januar 2013 (PDF).

Gennemsnitlig salgstid for villaer og rækkehuse per kommune (Boligsidens Markedsindeks)

 

Fakta fra Boligsidens Markedsindeks

  • Salgstiden for villaer og rækkehuse er nu 11 dage længere end i januar 2012.
  • Salgspriserne for villaer og rækkehuse er faldet med 0,6 pct. fra december til januar. Priserne ligger nu 0,4 pct. lavere end i januar 2012.
  • Salgstiderne for ejerlejligheder steg i januar med 4 pct. på landsplan. Men salgstiden er alligevel 11 pct. kortere end for ét år siden.
  • Salgspriserne på ejerlejligheder var stabile med 0,3 pct. stigning fra december til januar og er siden januar 2012 steget knap 8 pct.

Så mange dage er salgstiden steget med på 1 år

  • Hele landet: 11 dage
  • Region Hovedstaden: 1 dag
  • Region Midtjylland: 14 dage
  • Region Nordjylland: 3 dage
  • Region Sjælland: 17 dage
  • Region Syddanmark: 16 dage

Rekord mange nyudbudte boliger i januar

$
0
0

Hus, Cykel, Efterår, Vinter, Villa (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)

Nye sælgere er kommet hurtigt ud af starthullerne i 2013. I januar satte husejerne 3.800 nye villaer og rækkehuse til salg. Det er rekord mange sammenlignet med de tre år forinden, hvor der kun kom godt 3.600 nye huse ud i ejendomsmæglernes vinduer i løbet af årets første måned. Det viser den månedlige Udbudsstatistik fra Boligsiden.dk. Statistikken udkommer i starten af hver måned og er den nyeste og mest aktuelle opgørelse over boligudbuddet i Danmark.

”Dette år er begyndt bedre end de tre foregående, når man ser på antallet af nyudbudte villaer og rækkehuse. Nyudbuddet i januar steg kraftigt – oven i købet efter en bundrekord i december måned, der med under 2.500 nye huse til salg stod for det laveste antal i de seneste tre år,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

10 pct. færre villaer og rækkehuse til salg

Det større nyudbud i januar ændrer ikke på, at der de seneste mange måneder har været længere mellem husejere, der ønsker at sætte villaen eller rækkehuset til salg. Siden starten af 2012 er udbuddet af villaer og rækkehuse faldet med 10 pct. Det skyldes fortrinsvis, at der blev sat færre huse til salg sidste år.

”Nok er salget af huse steget lidt i fjor, men det er desværre ikke årsagen til udbudsfaldet. Normalt ser vi, at der sker en stigning i antallet af huse, der sættes til salg i foråret og sensommeren, men det mønster udeblev i det forgangne år. Det er en væsentlig grund til faldet i udbuddet af enfamiliehuse,” forklarer Birgit Daetz, og fortsætter:

”Boligmarkedet har efterhånden stabiliseret sig. Men jeg tror, at mange potentielle boligsælgere fortsat afventer, om boligpriserne stiger. Jeg forventer, at vi vil se en fortsat stigning i udbuddet af nye boliger til salg, når boligsælgerne kan se, at priserne igen er på vej op.”

Se hele udbudsstatistikken fra Boligsiden.dk her.

 

Boligsidens brugere er blevet mere optimistiske

$
0
0

Lejlighed, København, Køb, Salg, Overdragelse, Salgsopstilling, Par, Førstegangskøbere (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk)

”Vi oplever, at der er kommet større tiltro til boligmarkedet det seneste år. En del af forklaringen er, at 2012 har budt på stigende priser på ejerlejligheder. For villaer og rækkehuse er prisfaldet også stoppet – de landsdækkende kvadratmeterpriser har svinget med mindre end 250 kr. i det forgangne år”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Boligsiden.dk spurgte sine brugere: ” Hvad er dine forventninger til boligmarkedet i 2013?” Tilsvarende undersøgelse blev gennemført for et år siden for 2012.

Resultatet viste, at der på et år er kommet en betydelig stigning i brugere, der igen tror på boligmarkedet. 40% af brugerne er i dag optimistiske omkring boligpriserne og muligheden for at handle sin bolig. For et år siden troede kun 16% af brugerne på prisstigninger og stigende handelsaktivitet.

Resultatet af undersøgelsen var også, at færre brugere tror på yderligere nedgang på boligmarkedet. Andelen af brugere, der forventede prisfald på boligerne, ligger nu på under 25% – det er 13%-point færre end sidste år. Tilsvarende er andelen af brugere, der tror på, at det bliver sværere at sælge boligen faldet til 8%, og ligger dermed 10 %-point under sidste års niveau.

”2012 har været et godt år for ejerlejlighederne. Salgstiden er faldet med mere end 10% og ligger nu på 154 dage. De landsdækkende salgstider for villaer og rækkehuse er steget en anelse – fra 220 dage til 231 i januar 2013. Udviklignen af især salgstiden på ejerlejlighederne er også med til at øge troen, at man kan sælge bolig,” tilføjer Birgit Daetz.

Hvad er dine forventninger til boligmarkedet i det kommende år? (Boligsiden.dk)

 

Sådan fordeler brugerne sig i den seneste undersøgelse af forventningerne til boligmarkedet i 2013. I alt deltog 5.634 brugere af Boligsiden.dk i undersøgelsen, der blev gennemført i de første uger af 2013.

 

Kilde: Boligsiden.dk

Viewing all 182 articles
Browse latest View live